Klagevejledning

Det er vores mål, at alle kunder i Spar Nord Bank A/S til enhver tid oplever nærværende, kompetent og fejlfri rådgivning - og at dette afspejler sig i kundetilfredsheden. Skulle du alligevel være utilfreds med en sag - eller med os - håber vi, at du i første omgang vil drøfte sagen med din egen rådgiver i den lokale afdeling, hvor du er kunde.

Læs mere

Hvis du herefter fortsat er uenig i Spar Nords behandling af din henvendelse eller resultatet heraf, kan du kontakte bankens klageansvarlige eller databeskyttelsesrådgiver alt efter, hvad uenigheden vedrører. Omhandler uenigheden behandling eller registrering af dine personoplysninger kan du kontakte bankens databeskyttelsesrådgiver på databeskyttelse@sparnord.dk. Øvrige forhold kan rettes til den klageansvarlige på klageansvarlig@sparnord.dk alternativt med brev til Spar Nord Bank A/S, Skelagervej 15, 9000 Aalborg.

Skulle dialogen med bankens klageansvarlige ikke føre til enighed, kan du rette din henvendelse online til Pengeinstitutankenævnet eller Forbrugerklagenævnet (kun vedrørende Sparxpres). Fortsatte tvistspørgsmål vedrørende behandling og registrering af dine persondata kan rettes til Datatilsynet

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af klage over en ydelse købt online. Ved indgivelse af klage skal bankens e-mailadresse sparnord@sparnord.dk angives.

Ud over på Spar Nords hjemmeside fremgår klagevejledningen af Spar Nords almindelige forretningsbetingelser på de respektive forretningsenheder samt i Privatlivspolitikken.